På en henkastet og herligt skødesløs måde er håndværket i top hos Peter Viskinde, der tager hul på sin solokarriere efter det stærkt omtalte brud med Big Fat Snake med en dejlig optimistisk tone på ’Good Times’.
Veteranen fra Lyngby hylder sine idoler med Bob Dylan i spidsen på en samling rocksange af den gamle skole, der ikke vil chokere nogen, men fremstår som godt selskab.
Der er ikke tale om stor, skelsættende kunst, men en stribe velklingende og overvejende glade sange fra grænselandet mellem rock, country og pop.
Spinkle stemmebånd
Indimellem snubler Viskindes spinkle stemmebånd over banaliteterne i teksterne, men der er ikke noget, man ikke har lyst til at høre live, og guitaristen har entydigt taget kunstnerisk førergreb på sit gamle, bovlamme band.
Der er mere personlighed og ærlighed i dette ene album end i de sidste ti fra Big Fat Snake. Og så fornemmer man endda, at Peter Viskinde overhovedet ikke anstrenger sig, men blot hygger. Det er svært at føle andet end ’Good Times’ i det selskab.
Veteranen fra Lyngby hylder sine idoler med Bob Dylan i spidsen på en samling rocksange af den gamle skole, der ikke vil chokere nogen, men fremstår som godt selskab.
Der er ikke tale om stor, skelsættende kunst, men en stribe velklingende og overvejende glade sange fra grænselandet mellem rock, country og pop.
Spinkle stemmebånd
Indimellem snubler Viskindes spinkle stemmebånd over banaliteterne i teksterne, men der er ikke noget, man ikke har lyst til at høre live, og guitaristen har entydigt taget kunstnerisk førergreb på sit gamle, bovlamme band.
Der er mere personlighed og ærlighed i dette ene album end i de sidste ti fra Big Fat Snake. Og så fornemmer man endda, at Peter Viskinde overhovedet ikke anstrenger sig, men blot hygger. Det er svært at føle andet end ’Good Times’ i det selskab.